I denne her uge skal det handle om vegetarisk inspiration til julemad i form af lækre opskrifter. 

Jeg har delt dem op i to kategorier: Vegetarisk mad til julefrokost og vegetarisk mad til juleaften. 

Den danske madkultur er både til jul og generelt meget tung på kød. Det gælder også de 117 ting forskellige animalske, der normalt kommer på bordet til en julefrokost! 

Men heldigvis er der flere bloggere, der har udviklet opskrifter på nogle af de mest populære julefrokostretter. 

Du får 5 bud på dem lige her:

1. Fredsfisk. En virkelig lækker spise, der skal forestille stegte fiskefileter. De er så lækre med vegetarisk kaviar og remoulade. 
2. Frikadeller er vist også en klassiker på et julefrokostbord og de her i en vegetarisk udgave kan overbevise de fleste om, at det er den ægte vare. 
3. Til en julefrokost hører der helt klart sild og de kan også laves i en vegetarisk udgave. Der er flere forskellige opskrifter på nettet med dem, men jeg er mest glad for den her
4. Skal du bruge et alternativ til leverpostej? Der kan købes flere forskellige slags i supermarkederne og det nyeste skud på stammen er en fra Hanegal. Du kan dog også sagtens selv lave vegetarisk postej
5. Det allersidste bud på vegetarisk mad til julefrokosten er min favorit og det er vegetarisk laks. Det smager så godt på franskbrød med dilddressing på! 

Så gælder det maden til juleaften, som jeg ved, at de fleste har mange stærke holdninger til. Den skal helst være som den plejer. 

Men hvis nu at du får lyst til at prøve noget nyt og grønnere i år, så får du her 3 opskrifter på vegetarisk julemad: 

1. Plejer du at spise and juleaften? Så prøv den her vegetariske udgave af and.
2. Er du mere til en steg? Så prøv den her smæskesteg.  
3. Du kan også kaste dig ud i noget vegetarisk julemad, der ikke skal ligne noget animalsk. Som en julepostej

Det var lidt inspiration til julemaden. 

Håber at det kan bruges, hvis du skulle få lyst til at kaste dig ud i at ha’ en grønnere jul!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *