Hjælp din egen sundhed

Så jeg har fundet 5 rigtig gode grunde til, at det er bedre for dig og din krop at spise mindre kød:

1. Kolesterol: Forskning viser at, mennesker der stopper med at spise kød oplever et fald i kolesteroltallet med op til 35%. 
2. Kræft: Noget tyder på, at der er en øget risiko for at udvikle visse former for kræft, hvis man spiser meget rødt kød og forarbejdet kød som pålæg. 
3. Mættet fedt: Vegetarer har mindre risiko for hjertesygdomme og højt blodtryk takket være et større indtag af frugt og grønt og et mindre indtag af mættet fedt, som der især er i kød. 
4. Inflammation: I de seneste år, er forskere begyndt at kigge på inflammation i kroppen, da det kan være skyld i mange ting fra allergi til hjertesygdomme. Her har man også fundet ud af, at fedtholdigt kød kan være med til at give inflammation i kroppen. 
5. Antibiotika: Der er i de seneste år konstateret flere tilfælde af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Det er et stort problem, som hvert år er ansvarlig for 25.000 dødsfald i Europa. En stor del af, at flere infektioner nu har udviklet resistens mod antibiotika er det store forbrug af medicinen i både det danske og europæiske landbrug. Hvis vi nedsætter vores kødforbrug, kan vi hjælpe med at stoppe denne uheldige udvikling. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *